følgende af Valdemar Heinrichsons børn gik på Jyderup Realskole
Esbern Heinrichson 1920- Realeksamen 1925
Eskild Heinrichson 1921- Realeksamen 1929
Bent Heinrichson 1925- Realeksamen 1932
Fru Marietta og Valdemar Heinrichson ca. 19359
|
Valdemar Heinrichson ★ 1871- ✝ 1972 den 100 årige fhv. skræddermester Valdemar Heinrichsson, er stille sovet ind i døden, mæt af dage, tilfreds og taknemlig til det sidste8 søn af Jens Jønson Heinrichson ★ 1834- ✝ 1917 Da først Anders Olsen, Jensen, Folkmann, Scharling og Lang havde skabt grobunden, spirede andre virksomheder. De tiltrak arbejdskraft til byen, tilflytterne havde brug for servicefag og nye generationer skabte grundlag for nye virksomheder. Og da Chr. F. Jensen efter købet af Søbækgården (den "første som lå tættere på byen) begyndte at sælge udstykninger af matr. 15 langs jernbanen, skabte det mulighed for etablering af nye virksomheder her - hvilket betød at de ejendomme, som i dag har adresse Jernbanevej 2-12 blev opført - nr. 2 i 1877, nr. 12 i 1881 og de resterende inden 1890 (se matrikelkort 1872) Her etablerede Jens J. Heinrichson sig som skrædder i 1881. For i en by med to manufakturhandlere, og hvor et borgerskab var ved at etablere sig, var der brug for en skrædder, som kunne sy efter mål og reparere, når tøjet blev slidt. |
I 1908 rykkede han virksomheden til et nybygget hus - nu Nyvej 8. Allerede to år efter overlod han imidlertid dette til sønnen Valdemar, som havde stået i en god lære hos faderen. Valdemar Heinrichson var ikke helt tilfreds med placeringen, så han lejede lokaler i Chr. F. Jensens ejendom, Stationsvej, hvor skiltet Heinrichson Jun. i mange år dominerede hjørnet af Drivsaatvej og Stationsvej. |  |
 | Tv; Valdemar Heinrichsons skrædderi Valdemar står tv Th; Jens H, stående, på vognen sidder sønnen Valdemar med pressejern og på bordet Viktor7 |  |
|
1956 "En habit med tillæg for 30 kr." Skræddermester Heinrichson fylder 85, men er medlem af Dansk Vandrelaug - Der var engang i de gode, gamle dage, da en skræddersyet habit, iberegnet tillæg, kostede 30 kr., siger skræddermester Valdemar Heinrichson, Jernbanevej 2, Jyderup, der tirsdag den 30. november 1956 fylder 85 år, og stadig kan bruge nål og tråd, selvom det er undtagelsesvis, fødselaren tilføjer: Den tid skal dog ikke ønskes tilbage. Valdemar Heinrichson hører til Jyderup sogns gamle, agtede og ansete forretningsfolk, og at han også var respekteret blandt sine kolleger fremgår bl.a. af, at han efter at have siddet en årrække i bestyrelsen for Holbæk amts Skræddermesterforening blev valgt til formand og bestred denne post i 10 år til alles tilfredshed. En Svensker kom til Jyderup I året 1868 kom en Svensker til Jyderup, hvor der dengang kun var hotel og købmandsgård, men Svenskeren havde hørt, at der her skulle anlægges jernbanestation og mente, at fremtidsmulighederne blev store. Det varede dog fem år, før jernbanen kom, men Svenskeren blev her og etablerede sig som skræddermester. Det var Valdemar Heinrichsons far, og denne kunne mindes, at man kun havde fået 10 kr. for en habit! Faderens ven var sognefoged Niels Peter Jacobsen, Særslev, og da sognefogeden lagde op, byggede han den første beboelsesejendom i Jyderup Stationsby - et hus der stadig ligger på Jernbanevej Byen voksede støt fra jernbanestationen blev anlagt, og ad åre fik også Valdemar Heinrichson egen skrædderforretning på hovedgaden, den, hvor nu installatør Carl August Jensen har forretning. Faget havde han lært hos sin far og tillige lært at holde alle gode fagmands principper i hævd. Det var derfor intet under, at virksomheden voksede, og at Valdemar Heinrichsons anseelse blev rodfæstet. Sammen med sin hustru (der døde for 5 år siden) fik han et harmonisk og lykkeligt hjem, hvor tre sønner voksede op. Den en søn er nu faktor i Holbæk, en er bestyrer på "Frederikshøj" og den tredje søn er vejassistent i Odense. "Bidrag" til Nationalmuseet Heinrichson har efterkommet en opfordring fra Nationalmuseet om at give bidrag til arkivet om vilkårene for skrædderfaget i gamle dage, og hvorledes tiderne ændrede sig. Opgaven interesserede Heinrichson meget, og hans beskrivelse blev fyldig og alsidig. Han er selv en meget belæst mand, tiden falder ham aldrig lang, og bøger af vidt forskelligt indhold bliver læst i store mængder, det være sig samfundsproblemer, rejsebeskrivelser, historiske romaner, moderne litteratur o.m.a. "Den glade vandrer" Som medlem af Dansk Vandrelaug har Heinrichson gæstet det meste af Danmark, inklusive Bornholm, samt Sverige, og han overnatter altid på vandrehjem. - I mine unge dage var jeg lidt af "et skravl", siger den 85 årige, men nu er helbredet glimrende og livsmodet usvækket! Da man sidste sommer, i anledning af den svenske jernbanes jubilæum, for 100 svenske kroner kunne købet et jernbanekort, der gjaldt 100 dage, greb jeg chancen og rejste fra Ystad til Gällivare i det nordligste Sverige, og om alt går vel, bliver det langtfra den sidste udenlandsrejse jeg foretager. Valdemar Henrichson er en livskunstner, om nogen er det. Han har forvaltet sine egne talenter vel, og han forstår at glæde sig, ikke blot ved de små ting, men ved alle livsværdier, ved bøgernes verden, kunst, naturen, ja, ved alt som sindet kan suge indtryk af. Han skikkelse er rank og spændstig, og hans øjne er kloge og gode. Der venter forhåbentlig endnu mange rige år forude, det under i hvert fald alle gode venner "den unge 85 årige"2 |
| 1961 Jeg kan da sagtens sy en habit til Dem
Hr. Heinrichson 90 år "Kom indenfor, selvom jeg har travlt, jeg har lige pudset vinduer"...."Jeg kan da sagtens sy en habit til Dem endnu".."Jeg elsker at rejse og var forrige år i Heidelberg, Svejts og Frankrig og i år i Norge, og bor altid på vandrehjem for jeg er da medlem".. "Det er interessant at leve og følge med, og jeg har skam bestilt billet til månen!" Det er i flæng nogle af de kvikke bemærkninger, som den helt usædvanlige ungdommelige skræddermester Valdemar Heinrichson, Jernbanevej, Jyderup, strør om sig med, da vi anledningen af hans forestående 90 års fødselsdag aflægger et besøg i hans hyggelige hjem. Der er skinnende propert alle vegne og det er ham selv, der holder det. En svigerdatter var kommet for at hjælpe med vinduespudsningen, men det hele var i orden, da hun kom. Jeg har skam opdaget hvor travlt en husmor har det, siger Heinrichson. Jyderup blev til Den 30. november 1871 blev Vald. Heinrichson født i Særslev, hvor hans far var skræddermester. Faderen var svensker og var kommet til Danmark som 16 årig. Det var en dygtig mand, siger Valdemar Heinrichson, men det gik faktisk far til hovedet, at han fik rosende omtale for en livkjole, som i 1878 kom på nordisk udstilling, og så blev Særslev for lille til evnerne og far flyttede til Holbæk, hvor han i 5 år var mester. Så kom det, at Jyderup "blev til" banen blev anlagt og om den dannedes en by, som dengang havde strålende vækstbetingelser. Der var på det tidspunkt ingen bane fra Holbæk til Nykøbing og det blev således hele Odsherrede som kom til Jyderup og handlede. Bønderne solgte direkte til kommissionærerne og daværende købmand Chr. F. Jensen var kgl. vejer og måler. Der var et røre og en tilstrømning til byen på de store salgsdage, og far havde straks øje for, at her var muligheder for en skræddermester. |  |
|
Da H & H hed "Den selskabelige" Det blev faderens ven, sognefoged N.P. Jakobsen, Særslev, der byggede et hus til skrædderfamilien. Det er det hus, som ligger i svinget på Jernbanevej, og her var værksted en del år, derefter på Stationsvej (nu Skarridsøgade) og til sidst byggede faderen den ejendom på Nyvej, hvor nu skræddermester Thomsen bor. Byen voksede støt og fik et foreningsliv, og Heinrichson senior blev stifter af og første formand for "Den selskabelige forening", som senere nogle gange har skiftet navn, og der er den nuværende Jyderup håndværker-og Handelsforening. ...Jeg kunne ikke fordrage skrædderfaget Valdemar Heinrichson fortæller videre: Jeg kom på skrædderbordet da jeg var 11 år, og der måtte jeg pænt sidde mens alle mine kammerater løb og legede. Jeg kunne ikke fordrage skrædderfaget, men jeg skulle, enten jeg ville eller ej, og selvom jeg senere i en snes år var tilskærer i København, så var jeg såmænd ikke særlig interesseret og var da også af og til arbejdsløs. Det var faktisk først, da jeg blev gift og etablerede mig som mester, at jeg for alvor gik op i mit fag. 12 kr. for en habit med tillæg - Min far havde fået 10-12 kr. for en habit med tilbehør, men da jeg begyndte, tog jeg 30 kr. Da jeg havde forretning, hvor nu installatør C.A. Jensen nu bor. Som 70 årig lagde jeg officielt op, men jeg havde da kunder nok i min egen familie. Nu er konfektions syet tøj så fint arbejde, at det ikke kan betale sig mere, men endnu syr jeg da alligevel mit eget tøj. Jeg kan da også sagtens sy en habit til Dem! "Den glade vandrer" Heinrichson rejser endnu. Ved de svenske statsbaners 100 års jubilæum tog han turen helt til Gällivare i Nordsverige, og siden har han været på ture til Heidelberg, Schweiz, Frankrig og i sommer Norge. - Så bor jeg naturligvis på vandrerhjem, siger han. Ved at lære engelsk Heinrichson hører ikke så godt mere, men se kan han, og han holder af god læsning og læser meget. - Forresten er jeg ved at lære engelsk ved selvstudium efter naturmetoden, og det er vældig interessant. Nu ved jeg bar ikke hvilket sprog de taler på månen, hvortil jeg har bestilt billet! En idealist... I Centralorganisationens blad er skrevet en smuk karakteristik af "den gamle kæmpe" , som man benævner Vald. Heinrichson. Benævnelsen er dog ikke helt betegnende, taget i bogstavelig betydning, i det der er noget forfinet over hans ranke og spændstige skikkelse, som ikke har et overflødigt pund, men i åndelig forstand er det fuldt ud betegnende. Videre står der om, hvor virksom Heinrichson har holdt de gode fagmandsprincipper i hævd, og at han som en idealist har vist offervilje og iver i arbejdet inden for centralorganisationen, hvor han flere gange har været formand og en drivende kraft. Selv ved sidste generalforsamling i rønne var Heinrichson en trofast deltager. I Holbæk Amts Skræddermesterforening, hvor han også i 10 år var formand, er han udnævnt til æresmedlem. - Og livskunster Men Heinrichson er en livskunstner, om nogen er det. Han forstår at glæde sig ved alle livsværdier, natur, historie o.m.a. På opfordring fra Nationalmuseet har han også givet et værdifuldt bidrag til arkivet om vilkårene for skrædderfaget i gamle dage og udviklingen op gennem tiderne. Livet har også givet ham en part af modgangen, men han har været for menneskeklog til at forfalde til nedbrydende bitterhed. For ca. 10 år siden mistede han sin anden hustru, men han har tre dygtige sønner og deres familie at glæde sig over, ikke mindst de syv børnebørn. En af sønnerne er fak-for Bent Heinrichson, Holbæk Amts Venstreblad, en anden søn er bestyrer Esbern Heinrichson, "Frederikshøj", Undløse, og den tredje søn er vejassistent Eskild Heinrichson, Odense.. De kommer alle hjem til 90 års fødselsdagen, som Valdemar Heinrichson glæder sig til. - Om hundredeårsdagen nås, ja, det er da ikke umuligt, siger Heinrichson - lysten er da god nok3 I 1963 deltager skræddermester Valdemar Heinrichson (92 år) på "Ungdomstur" til Norge Vang Petersen arrangere ture til Norge med rutebil (Rutebilejerne Kristian og Niels Nielsen). Rejserne var oprindelig tænkt som en ungdomsrejse, fordi man ikke mente, at ældre ville bryde sig om at bo på vandrehjem, men Heinrichson er glad for at rejse og er stadig parat til at opleve noget og se nye egne4 1966, Kalundborg Folkeblad 26. nov. 1966, side 4; Heinrichsson 95 år Onsdag den 30 ds. fylder Jyderups ældste beboer, fhv. skræddermester, Valdemar Heinrichson, Jernbanevej, 95 år. Heinrichsson er beundret af alle for sin vitalitet, for eks. foretager han stadig rejser i ind- og udland, hvor han bor på vandrehjem. Ved rejsebureauet "Skarridsø"s Norgesture er han selvskreven deltager, og giver ikke op for nogen strabadser. Alle hans køb fortager han selv og han står for den daglige husholdning. Kun lidt hjælp til rengøringen tager han imod. Heinrichsson er født i Jyderup, hvor faderen, der var indvandret fra Sverige, var skræddermester, og junior lærte faget hos senior, suppleret ved kurser og rejser "på valsen". I 1915 etablerede Valdemar Heinrichsson sig som skræddermester i Jyderup og blev respektere som en dygtig og samvittighedsfuld fagmand - og lige til han var fyldt 90 år, vedblev han at sy habilt! I flere foreninger har han siddet i bestyrelsen, var medstifter af Jyderup håndværker-og Handelsforening dengang kaldet Jyderup selskabelige forening, og var i en snes år formand for Centralforening af skræddermestre. I begge foreninger er han nu æresmedlem. I fagblade har han skrevet om skrædderfagets udvikling gennem tiderne. Artiklen opbevares af Nationalmuseet. Selv kan han stadig fortælle levende og interessant om alt, hvad han har oplevet af udvikling, såvel fagligt som samfundsmæssigt, og ikke mindst hvad angår Jyderup ny. I de senest år har den forunderligt levende livs kunstner lært engelsk ved selvstudium For ca. 15 år siden havde hr. Heinrichsson den sorg at miste sin hustru. Tre sønner og deres familier er hans store glæde. en søn er faktor Bent Heinrichsson, Holbæk, en anden søn er bestyrer Ernst Heinrichsson, Undløse, og den tredje søn er vejassistent Eskild Heinrichsson, Odense5 Kalundborg Folkeblad 23. november 1971, side 6; Fhv. skræddermester Heinrichsson var første formand for byens første forening. For ca. 2½ år siden flyttede Vald. Heinrichsson til De gamles Hjem, hvor han er glad for at være og er taknemlig for den gode omsorg. "Alle er så venlige imod mig", siger H, der slev er mild og venlig i sin væremåde og trods svigtende syn og hørelse gerne vil hygge sig sammen med andre. lige til han var de 97 år foretog han jævnligt rejser og var som 96 årig på besøg i Finland, endda helt oppe mod nord i Lapland. Lige til de 95 år foretog han rejser både Frankrig, Schweiz, Tyskland, Norge og Sverige, boede stadig på vandrehjem, og var medlem af Vandreringen. Blandt andet var han ved sit sidste besøg oppe i svævebanen, og måtte skrive sit navn i selskabets gæstebog, som den hidtil ældste passager. Den 30. november 1871 blev Vald. H, født i Særslev, hvor faderen, Jøns Heinrichsson - der var Svensker - drev skrædervirksomhed. Det var en såre dygtig mand som i 1878 deltog i en nordisk udstilling, hvortil han havde syet en livkjole og opnåede fineste anerkendelse og omtale i den nordiske presse. "Derved blev Særslev for lille", siger Vald. H, fadderen flyttede til Holbæk, men etablerede sig kort efter i Jyderup, der var blevet stationsby. Der var på det tidspunkt ingen bane fra Holbæk til Nykøbing og derfor kom hele Odsherred med som opland til Jyderup, når der var de store kommissionsdage. Bønderne solgte direkte til kommissionærerne og købmand Chr. F. Jensen var kongelig vejer og måler. Hele denne koncentration medførte fine muligheder for handelslivet og på Jernbanevej blev bygget en skrædderforretning med værksted. Den flyttede senere til Stationsvej (nu Skarridsøgade) og sluttelig til Nyvej. Vald H, var kun 11 år da han kom på skrædderbordet - og kunne slet ikke fordrage det, siger han. Alligevel må man sige - i dobbelt forstand - at "bordet gangede"! Heinrichsson blev videreuddannet som tilskærer i København og tog senere til Jyderup for at etablere sig som skræddermester. Prisen for en habit med vest, var da steget fra 12 til 30 kroner. Heinrichsson blev anerkendt som en dygtig og reel forretningsmand og deltog også i det - som han kalder det "mere udadvendte liv". Byen voksede støt og han blev stifter af og formand for byens første forening "Den selskabelig forening", der senere ændrede navn til Jyderup Håndværker - og Borgerforening. De gode fagmandsprincipper blev holdt i hævd og han deltog også aktivt og ivrigt i Centralorganisationens arbejde i Holbæk. Skræddermesterforening var han en dygtig formand for i 10 år og blev ved sin afgang udnævnt til æresmedlem. Selv på Nationalmuseet kender man Heinrichsson, idet han har ydet værdifulde bidrag ved at han - på opfordring - skrev om vilkårene for skrædderfaget i gamle dage og om udviklingen gennem tiderne. Bidraget er indgået i arkivet. Vigtigst for Heinrichsson blev familielivet og han blev både far og kammerat for sine sønner. For ca. 20 år siden mistede han sin anden hustru og boede ene til han flyttede på De gamles Hjem. Nu kniber det med kræfterne, med hørelsen, synet og hukommelsen, men der blev mange år, hvor han fik meget ud af tilværelsen og da han fyldte 90, udtalte han disse ord, om jeg så bliver 100 år, ja, det er da ikke umuligt og lysten er da god nok". Nu er det "ikke umulige", lige for døren og selvom der ikke mere er så meget at glæde sig over som for bare 5 år siden, så er der dog for Heinrichsson at glæde sig til - siger han selv - "at være sammen med sine nærmeste på 100 års dagen, det er ikke enhver forundt"6 1971, Kalundborg Folkeblad 1. dec. 1971, side 6; Varm hyldest til hr. Heinrichsson  og billedet fra Kalundborg Folkeblad 23. november 1971 |
|
1972, Kalundborg Folkeblad 28. feb. 1972, side 6; Valdemar Heinrichsson Tornved kommunes ældste borger, den 100 årige fhv. skræddermester Valdemar Heinrichsson, er stille sovet ind i døden, mæt af dage, tilfreds og taknemlig til det sidste. Den 30. november 1971 oplevede Valdemar Heinrichsson sin 100 årsdag og blev hyldet ved en fest på De gamles Hjem, hvor han boede de seneste år. Forud for dagen fortale han - åndsfrisk og glad - i et interview om minderne fra sit lange liv og om den udvikling han havde oplevet - i fem kongers regeringstid8 |